Kursister siger

Personlig vejledning

Jeg kan anbefale personlig vejledning med Stine i ejet hjem. Vores hundehvalp var kun 10 uger, men vi havde brug for gode råd til, at komme godt igang med at træne “alene hjemme”. Stine er meget imødekommen, og på en professionel og anerkende måde, fik hun i løbet af sit besøg givet os en masse praktiske og anvendelig råd. Det bedste var, at det tog udgangspunkt i vores situation og rammerne i vores hjem. Ved at følge Stines vejledning, kom vi godt igang med træningen, og den har bragt succes. Det er dejligt, at vi i dag har en hundehvalp, der kan være alene uden problemer.

Jeanette
Mette

Stine er ikke mindre end verdensklasse. Vi (min lab på 5 mdr og jeg) træner også i retriever klubben. Men jeg havde brug for mere “legetræning” og manglede kontaktøvelser til min meget livlige hvalp. Allerede efter 1. træning var vi godt i gang og på bare en uge kunne vi mærke stor forskel. Vi er langt fra færdige med at træne hund og derfor fortsætter vi hos Stine. Stine er i øvrigt mægtig god til opbakning og gode råd, hvis man opgiver for en stund, når det er 2 skridt frem og 1 tilbage.
Jeg kan varmt anbefale Stine både på hold og privatundervisning.
TAK Stine – fordi du er der 🙂

Mette
Stine er meget imødekommende

Stine er rigtig god til, at undervise og jeg føler mig meget tryg og godt vejledt. Pilou klarer i øvrigt alene hjemme rigtig rigtig godt. Han piver ikke og går gerne ind i hvalpegården, vi har fast rutiner… som Stine lærte mig. Og jeg kan se, han allerede nu kender sammenhæng mellem vores morgenrutiner og hvad der skal ske. Vi har overvågning på, og kan tjekke han via vores telefon – det er dejligt. Jeg er meget glad for den vejledning, jeg fik ved Stines besøg hos os og det har hjulpet mig frem til succes med alene hjemme (6 timer)

Jeanette
Liza

Stine er helt fantastisk, hun er altid positiv og meget kompetent. Dejligt hele familien er velkommen, det betyder meget for den daglige træning. Vi glæder os til næste sæson.

Liza
Jesper

Positiv og tålmodig tilgang til både hund og ejer. Det fremmer troen på, at det kan lykkes og motivationen til at træne.

Jesper
Karin hvalpetræing

Lærte øvelser som snudetarget og byde ind med adfærd er enormt brugbart. Stine er meget pædagogisk, super sød og god til at aflæse hunde såvel som ejere. Gode faciliteter.

Karin
Jeanett hvalpehold

Jeg er imponeret over Stines store viden om hunde – både store og små Men også hendes forståelse af forskellige ejer er god, det betyder man føler sig tryg.

Jeanette
Camilla

Undervisningen har været god og inspirerende med plads til mange individuelle niveauer og ønsker. Jeg havde i forvejen lært nogle gode teknikker, da jeg har fulgt flere kurser – men jeg fik trænet dem i nye sammenhænge på en god måde.
Jeg havde især tilmeldt mig for at træne min hund i at være tæt på andre hunde – og stadig have fokus på MIG. Vi er nu et godt skridt nærmere det mål.

Camilla