Konkurrence lydighed

Målgruppe: Holdet henvender sig til dig, som gerne vil lære mere om lydighedstræning og måske er du også interesseret i deltage i konkurrencer.
Forudsætninger: Forudsætningen for at gå på holdet er at der er god kontakt mellem hund og fører og at du har deltaget på et hvalpehold og gerne let øvet hold.
Indhold: Vi tager udgangspunkt i Dansk Kennelklubs lydighedsprogram.
Holdet er for dig der gerne vil gå til lydighedsprøver eller bare prøve kræfter med øvelserne i kl. 1. På holdet lærer du at dele øvelserne op i små bidder, sætte kriterier, observere din hund og du får hjælp til øvelser der driller. Vi vil arbejde med at hunde skal have arbejdsglæde og kunne udføre øvelserne med præcision.
I løbet af kurset gennemgås programmet, reglerne, belønninger, kriterier, observation af hunden, hvordan en lydighedsprøve foregår mm. Det er ikke nødvendigt at ville gå til konkurrence med sin hund, men det er det som vi sigter mod at blive klar til.

Onsdag aften ude:
Dette er et blandet hold med kursister der laver rally, tricks og lp. Der er individuel undervisning på dette hold, hvor fokus vil være på netop det du har brug for. Som nybegynder er man også velkommen på dette hold, men det kræver at man sætter sig ind i hvilke øvelser man gerne vil lære og er i stand til at selv træne.
Niveau: Færdighedsprøve 1-3
Rally: begynder + øvet
Lp: klasse 1 + 2
Træning følgende onsdag: 18.04 – 02.05 – 16.05 – 30.05 – 13.06 – 27.06
Tid: kl. 19.20 – 20.20
Sted. Rusgårds bakke 8, 4100 Ringsted
Pris: 660 kr
Udsolgt